Gravidmassage
Gravidmassage er en blid, afspændende massageform.
Man kan få massage gennem hele graviditeten.
Gravidmassagen hjælper dig med at komme i kontakt med dit barn og din krop. Da det er kroppen der på et tidspunkt skal føde dit barn, er det rigtigt godt at få skabt god kontakt til den i graviditeten.
Får man regelmæssig massage op til terminen har det en fødselsforberedende effekt, da man ved den blide berøring udløser en masse gode hormoner som man også skal bruge under fødslen.
Gravidmassage giver dig også et pusterum, hvor du kan slippe tankerne og slappe helt af.