I 2016 tog jeg speciale i massage til kræft ramte, som overbygning på mine almindelige uddannelser inden for massage.
Nordlys Massage til kræftramte, er en hensynstagende og individuelt tilrettet massage.
Mange oplever massagen som et uvurderligt frirum, hvor du bare kan tage imod.
Fokus flyttes fra sygdom og behandling og i stedet handler om en positiv og omsorgsfuld kontakt til kroppen.
Derudover kan massage til kræftramte have positiv effekt på stress, angst, depression, træthed og smerter.
Tidsintervallet mellem massagerne afstemmes så de passer i forhold til din behandling. Hvis du er i aktiv behandling vil jeg gerne at du informerer lægerne om at du også får massage. Min erfaring er at lægerne er positive overfor den information.
Videnskabelige undersøgelser viser, at massage er godt for kræftpatienter på flere områder. Massage har specielt en gavnlig effekt på smerter, men det tyder også på, at massage giver bedre humør og nattesøvn og mindsker stress og træthed. Nogle undersøgelser har også vist en positiv effekt af massage ved angst og depression som også kan følge med et kræftforløb.